Hurtig links

Du kan nemt finde lige det du står og mangler i vores hurtig links liste.

Support
Vores Driftstatus
Webmail
Outlook Web App
Hosting Kontrolpanel
Forstå GDPR (Persondataloven) på 2 minutter

Forstå GDPR (Persondataloven) på 2 minutter

Forstå GDPR

Har I, ligesom de fleste andre, modtaget masser af e-mails om databeskyttelse, privatliv og GDPR? Den 25. maj slår ny EU-lovgivning igennem, og her kan I på to minutter få styr på, hvad det betyder for Jer.

Den 25. maj 2018 indfører EU en ny lovgivning kaldet GDPR (General Data Protection Regulation) – en forkortelse, I med sikkerhed har set, hvis I inden for de seneste uger har åbnet Jeres e-mailindbakke, læst en avis eller set TV Avisen.

GDPR-lovgivningen stiller kort sagt krav til, hvilke informationer virksomheder, skoler og andre organisationer må gemme om Jer, og i hvor lang tid de må gemme dem.

Desuden giver GDPR Jer mulighed for at rette henvendelse til en virksomhed og få udleveret alle de data, som virksomheden gemmer om Jer.

Informationerne omfatter alt fra navn, billeder, e-mailadresse, overvågningsvideoer, lokation og så videre.

I kan med andre ord få et komplet overblik over, hvad en virksomhed gemmer om Jer.

 

Pas på GDPR-svindlere

Alt efter hvordan en virksomhed tidligere har indsamlet Jeres data, når I fx har handlet i en webshop, skal nogle af dem inden 25. maj indsamle nye tilladelser for at kunne opbevare Jeres informationer og evt. sende Jer e-mails og sms’er.

Derfor modtager I formentlig beskeder i denne tid, som beder Jer bekræfte, at firmaet må opbevare Jeres informationer efter GDPR træder i kraft.

Det giver desværre også svindlere en ny markedsplads, for de kan let snige en svindelbesked ind i Jeres mailboks eller indbakke på telefonen, som I måske ikke bør reagere på.

I bør derfor træde varsomt i Jeres indbakke, og sørge for kun at interessere Jer for de henvendelser, som I rent faktisk kan genkende fx fra et firma, I har handlet hos eller modtager nyhedsbreve fra.

Mange virksomheder har allerede indsamlet og opbevarer data i overensstemmelse med de nye GDPR-regler. De indhenter derfor ikke samtykke igen.

 

I har ret til at blive glemt

Foruden at få et overblik over, hvad virksomheder gemmer, har I også ret til at få alle Jeres data slettet, hvis I ikke længere vil have, at Google eksempelvis skal gemme informationer om Jer.

Og så har I ret til at få oplysningerne rettet, hvis de er ukorrekte, eller der er sket ændringer.

Der er masser af incitament for virksomhederne til at overholde retningslinjerne, for hvis GDPR ikke overholdes, kan en virksomhed straffes med bøder på op til 4 procent af virksomhedens globale omsætning.

Det er altså en pæn sjat penge for en virksomhed som fx Google eller Facebook.

Læs mere om GDPR i vores andet og mere uddybene indlæg: GDPR: Er I klar til persondataloven?

Herefter bør I udarbejde en handlingsplan for Jeres vej til GDPR, så når maj 2018 nærmer sig, er I rolig og afslappet, og I kan besvare alle spørgsmål fra Jeres kunder omkring de nye persondataregler.

Hvis I gerne vil vide mere om, hvordan GDPR påvirker Jeres kundedata, er I velkommen til at kontakte os!

Se vores databehandleraftale
Bo Holm

Jeg vil gerne kontaktes




    Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel kan ikke betragtes som juridisk rådgivning og bør kun bruges som information.

    Share